Barnevelsignelse:
Er, som ordet antyder, en bøn om velsignelse over et barns liv og fremtid. Bibelen fortæller os at Jesus kaldte børnene til sig og velsignede dem (Mark.10:13-16). Det sker sædvanligvis i forbindelse med en søndags-gudstjeneste. Velsignelsen udtales over barnet og dets forældre og efterfølges af bøn for hele familien. Efter gudstjenesten er der tradition for at fortsætte barnevelsignelsen med en privat sammenkomst for venner og familie.
Dåb:
Når et menneske “får sin sag i orden med Gud”, er dåben naturlig som et synligt tegn på at acceptere Jesus som sin frelser. Det er en fantastisk oplevelse, der forberedes gennem obligatorisk undervisning af kirkens præster. Vi praktiserer kun dåb af voksne og dette ved fuld neddypning af legemet.
Bryllup:
Kirkens præster har officiel tilladelse til at foretage vielse, hvis den ene part er tilknyttet Apostolsk Kirke. Et bryllup skal altid aftales med kirkens præster og før-ægteskabs-undervining er obligatorisk.
Begravelse:
En begravelse arrangeres i samarbejde med og afvikles oftest af kirkens præster. En bedemand tager sig af de praktiske ting ud over højtideligheden i samarbejde med efterladte. Højtideligheden holdes i kirken eller i et kapel.